Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram som @dalkaer

Jeg har ved siden af en lille virksomhed der sælger håndfarvet garn og strikke/hækletilbehør. Du kan finde webshoppen Uld & co HER

Laver du noget ud fra mine opskrifter må du meget gerne sende mig et link.
Har du lavet noget her fra bloggen og lægger det på Instagram, så bliver jeg vildt glad, hvis du deler med hashtag #designbydalkaer
TAK.

Jeg håber du vil blive inspireret.



fredag den 31. august 2012

Maskerade prinsesse

Efter jeg forleden dag havde lavet superhelte maskerne HER mente Alberte helt bestemt også at jeg skulle lave en prinsesse maske.

Og hvordan ser sådan lige ud?? 

Alberte forklarede og fandt billeder, fjer og de farver mosgummi som en prinsesse maske jo helt tydeligt er lavet af..


Så til alle jer der ikke ved hvordan en prinsessemaske ser ud: Her er min 4 åriges bud.. (altså det er mig der har klippet.. hun har bare fortalt mig hvordan det skulle klippes og sættes sammen.)

Opskrift på miniblomsterne


Jeg har fået en forespørgelse på opskriften til mine miniblomster. Så Tanja (og alle andre der skulle have lyst), her er den.

Se evt. min hækle- og strikkeordbog HER for hjælp til at forstå forkortelserne.



torsdag den 30. august 2012

HFI relæ skjuler

I forbindelse med at jeg netop er startet på min sidste linjefag - materiel design - er vi blevet bedt om at skrive et blogindlæg på vores materieldesign-blog om hvad design er. 

Det kan jo være mange ting. Jeg fik dog lyst til at skrive lidt om et design som jeg selv har lavet og som jeg synes er godt design. Jeg synes både, at det æstetisk er stilrent og smukt, men samtidig også er anvendeligt og som virkelig fungerer i brug.

Det er som overskriften allerede har afsløret en skjuler til vores HFI relæ. 


En nøglekæde igen

Her er så den sidste nøglekæde som jeg snakkede om i indlægget HER
Denne kæde er kort ligesom DENNE, og måler ca. 20 cm.



onsdag den 29. august 2012

Superhero lover

Det er efterhånden længe siden at jeg har lavet en maske til min datter. 

Lige for tiden elsker hun at klæde sig ud. Der er dog ved at gå lige lovligt meget prinsesse i den herhjemme, så lysten til at lave supergirl-masker kom lige pludselig over mig i dag.  


Nøglekæde igen igen

Så er der endnu en nøglekæde.

Ligesom tidligere kæder, som du kan se HER, HER og HER, har lag lavet to forskellige sider på dem. Denne kæde har jeg lavet med en ensfarvet, hæklet side og en blomstret, stof side.



tirsdag den 28. august 2012

Endnu en nederdel med swing i

Symaskinen var fremme.
Så skulle jeg da også liiiige lave endnu en nederdel til Alberte. Jeg blev faktisk færdig med den i torsdags, men en tur til London i weekenden har udsat blogindlægget her. 


Du kan se den anden nederdel HER



mandag den 27. august 2012

Ny neon nøglekæde

Her er en anden af de nøglekæder jeg lavede i forrige uge.
Denne kæde er ca 20 cm. lang og er derfor noget kortere end den du kan se HER


Sensommer nederdel

Jeg fandt i sommers en gammel dug på et loppemarked til 5 kr. Jeg vidste ikke helt hvad jeg ville lave id af den, men den skulle helt sikkert med hjem.

Nu er den så kommet en tur igennem symaskinen og er blevet til en kjole til min datter.




torsdag den 23. august 2012

Hæklet bikinitop

Hmm kender i det: Man går igang med noget og så bliver man grebet af noget andet inden det første man var igang med er blevet færdig??

Jeg kender det kun alt for godt. For eksempel gik jeg i gang med denne bikinitop i starten af juli. Og manglede kun lige at hækle stropper og hæfte ender. Effektiv arbejdstid på vel en times tid, kom til at tage næsten 2 måneder.



onsdag den 22. august 2012

Pimp my keys

Det her er simpelthen sådan en fin og hurtig ide til at friske nøglerne op. Jeg ville ønske at jeg selv havde fundet på det..

Meget simpelt: hent dine ynglings neglelak frem og begynd at mal..

tirsdag den 21. august 2012

MacBook cover

Jeg har ENDELIG fået mig en MacBook. Og jeg ELSKER den allerede. Min gamle computer var også virkelig langsom og irriterende så der er næsten ikke fair at sammenligne.

Men sådan en MacBook skal man jo passe på og jeg har derfor lavet et cover til den.

Jeg er overhovedet ikke er færdig med neon (faktisk er jeg håbløs bagud og er først lige rigtig begyndt!!) så neon er selvfølgelig også med her. (Mit kamera kan slet ikke følge med i farverne.. håber alligevel det er til at se..)



mandag den 20. august 2012

Neon nøglekæde

Min søster har fødselsdag i dag. Hun ønskede sig en ny kæde til sine nøgler så jeg gik i gang med et par forskellige nøglekæde.
Jeg besluttede mig dog til, at det var denne her hun skulle have. 



søndag den 19. august 2012

Amio eller ej..

Jeg er netop blevet oprettet som selvstændig med momsregistrering og cvr. nummer og hele mulitjavsen.

Er i den forbindelse virkelig glad for min veninde, som har været så sød med at hjælpe mig med (at prøve) at få styr på det!

I løbet af de næste par dage åbner jeg derfor op for en blogshop her på siden - men jeg overvejer også Amio. Jeg har selvfølgelig været inde og læse på deres side, men jeg kunne godt tænke mig at høre om der her i blogland er nogen med personlige erfaringer fra Amio eller evt. Etsy. Kan det betale sig i forhold til det gebyr man giver? Må man sælge fra Blog samtidig med Amio? Stiger salget?

Jeg har ellers sommeren over været lun på ideen om at blive en del af Designers Punktum. Men det passer ikke så godt ind i mit liv lige nu og jeg har derfor måtte sige nej tak.
Er det i stedet for dig, der skal være med at åbne butik i København, kan du læse mere på Camillas blog HER.

onsdag den 15. august 2012

Barnevognskæde med elefanter

En veninde efterspurgte en barnevognskæde med både hæklede bolde og filtdyr til hendes kommende babypige. Så jeg lavede denne kæde til hende. Hun har selv valgt farverne og ellers har jeg fået frie hænder.

Nu er den sendt afsted med posten. Så håber jeg bare at hun bliver glad for den..

tirsdag den 14. august 2012

En indkøbsnet-taske

Det er ikke længe siden jeg fik lavet en hæklet taske som jeg troede skulle være til mig selv. Den kan du se HER. Den blev dog nuppet af min datter og jeg måtte derfor begynde på en ny til mig selv.

Jeg så HER et hæklet indkøbsnet i et super fint mønster og blev enig med mig selv om at med små justeringer skulle den være grundlaget for tasken.

Den originale opskrift på engelsk kan du finde HER.

 

onsdag den 8. august 2012

Efterlysning..

.. efter kreashop i London.

I slutningen af august skal jeg nemlig på shoppetur i London. Sidst jeg var afsted var jeg ikke så heldig at finde det jeg søgte, og jeg beder derfor om hjælp her i blogland.
Derfor: Er der nogen som kender til krea-, garn- eller stofforretninger som er et besøg værd, så skriv meget gerne en kommentar.

Flip flop

Forleden dag købte jeg nogle billige flip flop sandaler i Kvickly. Selve stroppen var lavet af noget gummi som var helt forkert på min fod. Kender i det at man bare med det samme kan mærke at det vil give vabler?? Sådan havde jeg det! Men jeg købte dem alligevel (og endda to par) da jeg havde i tankerne at klippe stropperne af og lave en hæklet strop istedet.

Her til morgen har jeg så hæklet og pillet op og hæklet igen for at få det til at passe. Og her er resultatet.

Jeg har jo som sagt købt to par sandaler, og har en helt anden ide med det andet par..

tirsdag den 7. august 2012

Hæklet oldemortaske

Det er lidt stille på bloggen da jeg er så priviligeret stadig at have ferie. Lige nu er vi i sommerhus i Lemvig. Her er næsten ikke noget net, og jeg må derfor også lave dette indlæg på min telefon.

Projektet har været undervejs hele sommeren. Ikke fordi det er et stort projekt men mere fordi jeg har haft gang i så meget andet samtidig.

Jeg havde først tiltænkt at tasken skulle være anderledes. Men det udviklede sig til at blive noget helt andet.

Jeg troede også først at jeg skulle bruge tasken til at have garn og hæklenåle i men Alberte synes bestemt at den var meget bedre til hendes legetøj og pixibøger. Den er også så "tøset" i farverne at jeg godt kan forstå hende.

Hun har sågar sagt at hun også godt kunne tænke sig et par shorts i samme mønster.. Men det ved jeg nu ikke helt.


onsdag den 1. august 2012

Batman pung

Min søster har længe gået og ledt efter en "drenge-pung" til hendes søn. Da det ikke har lykkedes hende at finde en blev det til, at jeg skulle førsøge at lave en pung til ham.

Valget faldt på en batman pung med det klassiske gule og sorte logo.