Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram som @dalkaer

Jeg har ved siden af en lille virksomhed der sælger håndfarvet garn og strikke/hækletilbehør. Du kan finde webshoppen Uld & co HER

Laver du noget ud fra mine opskrifter må du meget gerne sende mig et link.
Har du lavet noget her fra bloggen og lægger det på Instagram, så bliver jeg vildt glad, hvis du deler med hashtag #designbydalkaer
TAK.

Jeg håber du vil blive inspireret.



tirsdag den 31. juli 2012

Så er der flere mobilcovers igen

På min ferie på Bornholm lavede jeg to nye mobilcovers. Jeg havde nærmest ingen internetdækning derhenne så jeg havde svært ved at lave indlæg derhenne, og efter jeg er kommet tilbage på Sjælland har jeg bare ikke lige fået lagt det på bloggen. Men nu kommer det så.


lørdag den 28. juli 2012

Barbiekjole no. 3

Her er så den 3 og (sandsynligvis) foreløbigt den sidste hæklede Barbiekjole (i denne omgang).
Eller det vil sige, at det denne gang jo faktisk er en nederdel og bluse med tilhørende hat.


Hindbærrov i skoven

I formiddags var jeg på hindbærrov i skoven med min mand og datter.
Vi fik samlet over 600 g hindbær + lidt stikkelsbær og fire brombær.


Lidt efter satte regnen ind og det var det jo perfekt når nu jeg skulle stå i køkkenet og lave lækkerier ud af hindbærerne.

torsdag den 26. juli 2012

Fra natbukser til sommershorts (og Barbiekjole)

Alberte arvede et par natbukser.

Hun synes det er noget rigtig fint stof, så nu da bukserne er blevet for korte, har jeg klippet benene af og lavet dem om til shorts.


Selvom hun IKKE er meget for at gå shorts og bukser for tiden, så er disse shorts et hit (så længe det holder.. kjoler er altså nu engang favoritten)

Det er ikke meget de har været i brug her i sommeren.. men så er der jo flere grunde til at det er fantastisk med sådan en varm dag som det har været i dag.



Barbiekjole no. 2

Den næste Barbiekjole som jeg vil vise,  har jeg hæklet i sølvfarvet garn på nål nr. 3.


onsdag den 25. juli 2012

Barbiekjole no. 1

Jeg er gået i gang med at lave Barbietøj til min datters dukker.
Indtil videre er jeg igang med det tredje sæt tøj som alle er meget forskellige. I dag får i det første sæt og så kommer de andre sæt tøj i løbet af de næste par dage.


lørdag den 21. juli 2012

Superhurtig iPod holder

Min niese elsker at lytte til lydbøger på sin iPod. Men holderen var gået i stykker og min søs spurgte derfor om ikke jeg havde mulighed for at lave en ny holder til den.

Min niese valgte selv farverne (i det meget begrænsede udvalg jeg havde med til Bornholm) og så havde jeg godt og vel en time til at få den færdig.

Den er lavet i stangmasker og dobbelt stangmasker. Resultatet blev ikke super godt.. Men tiden taget i betragtning synes jeg at det blev ok. Og nu kan hun klatre i træer og høre til lydbøger på samme tid..

onsdag den 18. juli 2012

Neonblomster

Jeg fandt i sidste uge neonfarvet broderigarn. Jeg har derfor endnu engang hæklet miniblomster på nål nr. 0,75.

De mangler stadig at blive sat på øreringe, men lige nu er jeg på ferie på Bornholm, så det må vente til jeg er hjemme igen.


mandag den 16. juli 2012

Opskrift på ny version af kraven

Jeg her fået lavet en opskrift til endnu en krave. Denne gang er opskriften i voksenstørrelse. Den kan selvfølgelig tilpasses så den både bliver større og mindre.
Opskrift på krave no.2

torsdag den 12. juli 2012

Filt legetøj

Min mor holder ferie i sin kærestes sommerhus. Jeg låner derfor lige nu min mors skønne hus. Trods det dårlige vejr, er det skønt at komme ud af lejligheden i København.

I dag har jeg fundet nogle legeting som jeg lavede i filt, dengang jeg var højgravid.
Et par måneder senere blev der leget godt med tingene.. så de er lidt nussede i filten.
Men nu ligger de til opbevaring her i min mors hus (indtil der forhåbentligt, på et eller andet tidspunkt, kommer en lillesøster eller lillebror.)


Terningen har forskellige dyr på alle sider.
Både bolden og skildpaden har en lille klokke syet (rigtig godt) fast inden i.

Alle tre er ting er lavet ud fra en babybog.. men jeg kan ikke lige huske hvad den hedder. Det må komme lidt senere.

tirsdag den 10. juli 2012

Hækle- og strikkeordbog

Jeg synes nogle gange det kan være så omfattende at gå i gang med udenlandske hækle- og strikkeopskrifter.

Jeg har derfor prøvet at lave en mini ordbog for engelsk, amerikansk, svensk og tysk.
Selvom der er mange forkortelser der er ens på amerikansk og engelsk skal man dog være opmærksom på, at der også er store forskelle på enkelte forkortelser. Derfor har jeg valgt at lave en kolonne for hvert sprog.

Den svenske oversættelse er ikke så gennemarbejdet endnu, så hvis du ligger inde med viden herom hører jeg gerne fra dig.

Derved håber jeg på, at jeg selv (og måske også andre derude) får det lidt nemmere ved at gribe fat i en udenlandsk opskrift.

Klik på den nye fane i toppen af bloggen for at se ordbogen.

Hvem ved; måske er der en hel ny verden som åbner sig for mig.. og dig..

Opskrift til minitasken

Jeg har fået et par forespørgelser på hvordan jeg har lavet minitaskerne.
Derfor har jeg nu lavet en opskrifter på den. Jeg har faktisk lavet dem i to udgaver; en i fastmasker og en i stangmasker, men opskriften her er til den i stangmasker.

Den hækles i bomuldsgarn på nål nr. 4.


Hvis du overhovedet ikke kan læse opskriften.. så kan jeg godt forstå det!

Jeg synes det var smadder nemt at hækle den, men straks mere indviklet at skrive opskriften.
Skriv derfor gerne en kommentar hvis du har brug for en yderligere beskrivelse. Måske kan det også hjælpe at se på billederne i de andre indlæg HER og HER.

Men her er hvertfald opskriften.

mandag den 9. juli 2012

Højt på en gren en "krave" sad..

Der er igen kommet flere kraver til samlingen.
Alberte synes nu at kraverne er rigtig fine og vil gerne have dem på, så der er både kommet flere til hende og til mig selv.

Nogle af kraverne har jeg lavet i en mellemstørrelse som både kan passe mig (hvor den sidder højt i halsen) og Alberte (hvor den sidder omkring kravebenet).

Den grå her er en af dem der passer os begge.

Her er alle de andre kraver.

lørdag den 7. juli 2012

Dukkehusmøbler

Så fik jeg hentet dukkemøblerne til Albertes dukkehus. Og der er simpelthen så mange fine ting.

Her er alle møblerne stillet op.

fredag den 6. juli 2012

Et sommerminde

Findes der noget bedre end sommer i Danmark når vejret er godt?? Jeg elsker det hvertfald.


De sidste par dage har vejret jo været til strandturer og havehygge. Og med garn og hæklenål i tasken kan det jo næsten kun blive en god dag.




Men når regnen siler ned og der varsles om skybrud, så er det jo dejligt at mindes dagene med strand og sol.
Derfor må i lige se min onsdag på stranden lidt uden for Liseleje.

Samtidig er der også et lille kig på et nyt projekt som jeg er igang med.
Er der nogen som kan gætte hvad det skal blive til??

torsdag den 5. juli 2012

En lille pose til fine sten

Alberte fik i onsdags 3 fine, glatte sten af sin mormor.
I allerbedste Jeanette-inspireret-stil skulle de 3 sten jo have en lille pose at være i.

Jeg synes ideen er rigtig god, men jeg ville alligevel lave posen lidt anderledes.
Alberte valgte selv farverne, og jeg freestylede hæklingen undervejs som projektet skred frem.
Den lille pose lukkes med en snøre i toppen.   



Flere hæklede miniblomster

Ja så er jeg altså kommet til at lave lidt flere blomster igen..

søndag den 1. juli 2012

Flere minitasker

Som jeg varslede i et tidligere indlæg, var der risiko for at der ville komme en ny udgave af minitasken.. Og hov.. det kom der!

Jeg har denne gang lavet 3 minitasker, alle sammen i stangmasker. Det synes jeg giver et finere mønster. 

Den røde og sorte måler begge ca 8*10 cm. De er samme størrelse som den blå jeg tidligere har lavet. Den kan du se HER.
Den lyserøde er lidt større og måler ca 11*11 cm. 

Minitaskerne kan liiigge indeholde de mest nødvendige ting.