Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram som @dalkaer

Jeg har ved siden af en lille virksomhed der sælger håndfarvet garn og strikke/hækletilbehør. Du kan finde webshoppen Uld & co HER

Laver du noget ud fra mine opskrifter må du meget gerne sende mig et link.
Har du lavet noget her fra bloggen og lægger det på Instagram, så bliver jeg vildt glad, hvis du deler med hashtag #designbydalkaer
TAK.

Jeg håber du vil blive inspireret.



torsdag den 31. maj 2012

Trylle-perle-sjov

I Pinsen var jeg på besøg hos min mor. Hun var så sød og dejlig at passe min datter, imens min mand var til polterabend, så jeg fik tid til at læse til eksamen.

Min mor havde blandt andet fundet disse "trylleperler" frem, som skifter fra at være hvide til at blive farvede, når der er UV stråling fra solen.

UV-perlerne er gode til at lære børnene om den usynlige UV-stråling fra solen da de også skifter farve i skyggen
Det vil sige.. er de hvide behøver man ikke at have solcreme på, men bliver de farvede, ja så skal man have solcreme på. Logik som børn kan forstå!

onsdag den 30. maj 2012

Opskrift på suttesnor (med striber på langs)

Der kom lige en anmodning på opskriften på mine suttesnore. Så her er den.
Du kan se flere billeder HER og HER eller opskriften på suttesnore (med striber på tværs) HER


Hæklet på nål nr. 2½
Der er brugt bomuldsgarn til suttesnorene. De kan derved vaskes på høje temperaturer.
Suttesnorene er ca. 2 cm brede.

lørdag den 26. maj 2012

Når en polterabend holdes efter brylluppet..

Jeg har netop sendt min mand afsted på polterabend med en af sine bedste venner.
Han blev gift i februar, men da han også fik en lille dejlig pige i februar, blev det ikke til en polterabend inden brylluppet.
Så nu sidder de i en bus på vej til Tyskland hvor de skal ned at se landskampen mellem Danmark og Brasilien.

Jeg er ikke tilhænger af "HJÆLP - jeg skal giftes" budskabet.. så derfor blev teksten til hans t-shirt dette..


Nu må vi så bare håbe på, at vi alle får vores mænd hjem i et stykke..

fredag den 25. maj 2012

Stofblomst

I dagene mellem mine eksamener har jeg fået lavet en lille stofblomst på en hårbøjle.

Nu har jeg dog lige trukket emne til næste fag, så de næste 10 dages tid må jeg skrue lidt ned for krearierne og bloggen igen.

torsdag den 24. maj 2012

Jubii.. så har jeg også vundet

Det er jo fantastisk at vinde og jeg har været så heldig at vinde dette fine håndspundede uldgarn i en lækker mørkelilla farve.

Jeg har vundet det fra Irenes Optegnelser

Irene trak vinderen d. 9 marts.. og jeg var da så usmart, at jeg var lige ved at overse at jeg havde vundet. Så først her 2 måneder efter fik jeg skrevet til hende.

Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal bruge garnet til. Tror måske det bliver til en lille vest eller et tørklæde.

T-shirt til designkonkurrence

Så har jeg lavet mit bud på en t-shirt som skal sætte fokus på hjemløshed.

Det er i forbindelse med designkonkurrencen HER. 
Du kan også liiige nå at lave dit bud. Sidste frist er lørdag d. 26. maj 2012. 



Konditor bliver jeg aldrig..

..for sikke et besvær jeg havde med kagerne til Albertes 4 års fødselsdag.

Hun havde for et halvt års tid siden sagt, at hun ønskede sig en prinsessekage og en Hello Kitty kage til sin fødselsdag. Og dengang lød det som en fin ide.
Jeg er ikke synderlige stolt af resultatet.. men Alberte synes, at de var helt fantastiske. Og det er vel det vigtigste..

Fondant var selvfølgelig udsolgt, så jeg måtte lave min egen, hvilket heller ikke var med til at gøre processen lettere..

onsdag den 23. maj 2012

Tapetprøver

For et par dage siden fik jeg tapetprøver hjem fra Flügger.

De skal bruges i det fine Lundby dukkehus som du kan se HER.
Nu skal jeg bare finde ud af hvilke tapeter der skal bruges i hvilke rum..
Kan næsten ikke vente med at komme igang.



Jeg søger dog stadig små stykker rester eller prøver på gulvtæpper, linoleum og lign.
Ligger du inde med noget hører jeg meget gerne fra dig.

Du kan skrive til mig på louisedalkaer@hotmail.com eller en kommentar her nedenunder.


tirsdag den 22. maj 2012

Vinderen er fundet

Så er min give away afsluttet.

Det blev til i alt 96 deltagere og 325 lodder i puljen.
Den heldige vinder er fundet via random.org blev lod nummer 44.
(Det er første gang jeg bruger random.org og jeg har ikke lige fået styr på hvordan jeg får sat linket ind i indlæget. Måske der er nogen som kan fortælle mig hvordan det gøres??)

Bag nummer 44 er Camilla med bloggen Celinas verden.
Stort tillykke til dig. Håber du kan bruge pakken.
Send din adresse til mig på louisedalkaer@hotmail.com 

Tak for jeres deltagelse.

Hilsen Louise

mandag den 21. maj 2012

Sidste mulighed..

..for at være med i min give away. I morgen trækker jeg nemlig den heldige vinder.

Du kan stadig nå at være med lige HER.

torsdag den 17. maj 2012

Buttede stjerner

Jeg har fået et par forespørgelser på en opskrift til de buttede stjerner.

Stjernerne har jeg lavet for et par uger siden.. men her i dag, efter 8 timers eksamensskrivning, har jeg (som en lille overspringshandling) fået lavet opskriften.

Her har jeg hæklet 3 stjernerne på henholdsvis nål nr. 2½ (lilla), 3 (grøn) og 4 (gul).


Du kan se hvordan jeg har brugt stjernerne på en clutch HER eller som hæklede smykker HER.

Sådan laves stjernen:

søndag den 13. maj 2012

Dukkehus til restaurering

Lige nu sidder jeg og skriver eksamensopgave. Jeg får derfor desværre ikke lavet så meget kreativt arbejde som jeg kunne tænke mig. Og der er lidt over en måned til alle opgaver er skrevet og forsvaret.
Derfor er det småt med nye indlæg her på bloggen.

Men jeg kan til gengæld vise et projekt som jeg glæder mig med at skulle igang med til sommer.

Min datter fik til sin 4 års fødselsdag dette fantastiske dukkehus. Det trænger dog til en kærlig hånd.
Jeg har blandt andet tænkt mig at sætte nye tapeter og gulvtæpper ind i huset.

Jeg søger derfor små stykker af forskellige tapeter.
Hvis du ligger inde med rester fra nogle fine blomstrede, stribede, prikkede tapeter eller gulvtæpper som ville passe ind i et dukkehus, så må du meget gerne lægge en besked til mig. Du kan også sende mig en mail med billeder og målene på resterne.
Min mail er louisedalkaer@hotmail.com

Jeg kvittere gerne med en lille hæklet ting, lidt stof eller lign.

På forhånd tak

søndag den 6. maj 2012

Hæklede turkise smykker

Som lovet forleden dag, er der her en anden variant af de hæklede smykker.
Jeg måtte lave dem da jeg manglede noget til at matche mine nyerhvervede turkise armbånd.

torsdag den 3. maj 2012

Designkonkurrence

Til dem af jer der har læst med siden december 2011 ved, at jeg dengang stod i et kreaværksted på de hjemløses julebazar.
Julebazaren blev arrangeret af "Giv din hånd" som nu igen er på banen.
Denne gang med en designkonkurrence, der skal sætte fokus på hjemløshed på en ny og anderledes måde.


Kort fortalt går konkurrencen ud på, at du skal lave en T-shirt om hjemløshed.
Giv din hånd kvitterer med to billetter til Roskilde Festival til den bedste T-shirt.
Alle indsendte T-shirt bliver senere solgt til fordel for Giv din hånds arbejde for hjemløse og socialt udsatte.
Giv din hånd håber, at en masse har lyst til deltage med tankevækkende, sjove, og kreative T-shirts, som sætter fokus på hjemløshed.
Derfor opfordre jeg hermed alle jer kreative mennesker til at designe derudaf og støtte det gode formål.
Lav evt. også et indlæg på din egen blog, så budskabet kan blive spredt til endnu flere mennesker.

På forhånd tak.
Louise

Du kan læse mere om konkurrencen her:
http://www.givdinhaand.dk/index.php?id=konkurrence

Du kan også se en sjov video med de to hunde Vagn & Kenny, som fortæller om konkurrencen her:
http://youtu.be/zKwjMD9DJsg


Hæklede smykker

Jeg har udviddet sortimentet i smykkeskrinet med små hæklede blomstersmykker.
De er hæklet pind nr. 1,25.
Her er der en variant.
En lyserød og orange blomst med 6 blade..