Hæklede magneter

Hmm ja egentligt en fjollet idé.. men jeg fik af en eller anden grund bare lyst til at lave hæklede magneter til køleskabet.

Jeg har hæklet omkring en kapsel. På den måde bliver magneten fast i formen.

Jeg har lavet dem sådan her.

3 lm samlet i en ring med en km.
1. runde: 6 fm i hullet på ringen.
2. runde: 2 fm i hver fm = 12 m.
3. runde: *1 fm, 2 fm* = 18 m.
4. runde: *1 fm, 1fm, 2 fm* = 24 m. Nu skulle det hæklede stykke ca være på størrelse med en kapsel ligesom billedet herover.
5. runde: 1 fm i hver m. = 24 m.
6. runde: *1 fm, 2 fm sammen* = 18 m.
7. runde (og indtil du ikke kan mere): 2 fm sammen. (Antal halveres for hver omgang.)
Garnet brydes og trækkes igennem.
På bagsiden har jeg limet magneter fast med en limpistol.
magneten skal være tyk nok til at stikke ud over kapslen på bagsiden.
Denne rulle magnetstrimmel har jeg købt i Tiger. To ruller for 10 kr.

Og sådan bliver det endelige resultat..

Kommentarer