Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram som @dalkaer

Jeg har ved siden af en lille virksomhed der sælger håndfarvet garn og strikke/hækletilbehør. Du kan finde webshoppen Uld & co HER

Laver du noget ud fra mine opskrifter må du meget gerne sende mig et link.
Har du lavet noget her fra bloggen og lægger det på Instagram, så bliver jeg vildt glad, hvis du deler med hashtag #designbydalkaer
TAK.

Jeg håber du vil blive inspireret.



torsdag den 22. december 2011

Perlestjerner


Jeg har lavet farvestrålende stjerner af HAMA perler som skal pynte i vinduet. 



Jeg har tidligere lavet perleskåle af HAMA perler. Dem kan du se HER

På 1000ideer.dk så jeg en der havde lavet armbånd af bagte HAMA perler. Der måtte jeg da også lige prøve. Det bliver rigtig fint og er et sjovt "trylle-projekt" for børn. Og så bliver hullerne i perlerne så store, at selv små børn nemt kan sætte dem på snor. Her har min datter på 3 været igang.


Men når nu perlerne var fremme gav det også ideen til at prøve endnu en måde at bruge HAMA perlerne på.

Så jeg måtte igang med endnu en stjerne...


Fremgangsmåden er ligeså simpel som ved perleskålene.
Jeg har hældt perlerne i udstiksformene. Ca. to lag perler oven på hinanden.
Derefter har jeg bagt dem i ca 10.  min ved 150 grader. 
Vent til de er kolde med at tage dem ud af formene. De kan evt. puttes i koldt vand hvis de man skal have formene i ovnen igen med det samme. Så kan perlestjernerne nemlig fjernes efter et par sekunder.


Og sådan ser de ud i vinduet.. (Undskyld den dårlige billedkvalitet.)

1 kommentar:

  1. Det ser smart ud. Jeg syntes ellers, at jeg var færdig med Hamaperler, men det her kan da godt prøves:-)

    SvarSlet

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.